Medicinske mundbind

I Danmark er det fra den 22. august 2020 blevet et lovkrav at anvende mundbind i den offentlige transport. Ydermere skal du bruge mundbind, når du befinder dig i de danske lufthavne. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sårbare personer bruger mundbind i de situationer, hvor det ikke er muligt at overholde den anbefalede afstand. Et mundbind kan være med til at beskytte dig og dine omgivelser mod partikler, dråber, virus og bakterier. 

Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk
Mundbind Type 2R - 50 stk

Mundbind Type 2R - 50 stk

Type 2R er højeste standard for mundbid. Filtreringseffekt 98%. CE-mærket og godkendt

67 Anmeldelser

Fast lav pris: 

99,00 kr

Stk pris:

1.98 kr.
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk
Mundbind - Type 2 - 50 stk

Mundbind - Type 2 - 50 stk

Type 2R er højeste standard for mundbid. Filtreringseffekt 98%. CE-mærket og godkendt

Fast lav pris: 

99,00 kr

Stk pris:

1.98 kr.
Mundbind Type I - 50 stk
Mundbind Type I - 50 stk
Mundbind Type I - 50 stk
Mundbind Type I - 50 stk
Mundbind Type I - 50 stk
Mundbind Type I - 50 stk

Mundbind Type I - 50 stk

Godkendt til flyrejser og i den kollektive trafik Filtreringseffekt 95%. CE-mærket og godkendt

8 Anmeldelser

Fast lav pris: 

85,00 kr

Stk pris:

1.7 kr.

Vælg det rigtige mundbind

Danmark er det fra den 22. august 2020 blevet et lovkrav at anvende mundbind i den offentlige transport. Ydermere skal du bruge mundbind, når du befinder dig i de danske lufthavne. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sårbare personer bruger mundbind i de situationer, hvor det ikke er muligt at overholde den anbefalede afstand.
Inden du vælger at købe mundbind, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at et mundbind ikke sikrer dig en 100 % beskyttelse mod coronavirus. Du bør derfor stadig tage dine forhåndsregler i forhold til at holde afstand, have en god håndhygiejne m.m.

Så hvilket mundbind skal du købe? Det kommer an på dine behov og præferencer samt, hvad du skal anvende det til. I denne guide kan du læse mere om de forskellige typer af mundbind. 

Type 1

Type 1-mundbind er, ifølge Sundhedsstyrelsen, nok, hvis du ønsker at beskytte dig selv såvel som andre mennesker mod eventuel smitte. Du kan derfor sagtens bruge denne type mundbind i den offentlige transport i Danmark.

Disse mundbind har en bakterie filtreringseffektpå på minimum 95 %. Da filtreringseffekten er lidt mindre med disse mundbind end andre, vil nogle personer have nemmere ved at trække vejret igennem dem. 

Type 2

Type 2-mundbind er et kraftigere mundbind end type 1. Denne type af mundbind reducerer smitten endnu mere fra en person til en anden. Derfor anvendes disse mundbind også af blandt andet sundhedspersonale.
Denne type af mundbind er forsynet med et beskyttende filter med tre lag. Disse lag består af:

  • Et vandtæt lag. Dette lag absorberer alt lige fra partikler til støv og lugt.
  • Et barrierelag. Dette lag blokerer for bakterier fra omverdenen.
  • Et indre lag, der er blødt. Dette lag sikrer, at mundbindet er mere komfortabelt at have på.

Type 2-mundbind skal bruges, når du er i de danske lufthavne samt, når du flyver i Europa. Du kan naturligvis også gøre brug af type 2R-mundbind. Bakteriefiltreringseffekten i type 2-mundbind er på minimum 98 %. 

Type 2R

Type 2R-mundbind er de samme som type 2. Det vil sige, at filtreringseffekten ligeledes er på minimum 98 %. Type 2R-mundbind er desuden udstyret med en ekstra barriere, der beskytter mod væsker såsom kropsvæsker og blod. ”R” betyder nemlig, at mundbindet er stænkresistent.

Se en video om hvilke typer mundbind du kan anvende i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger her. 

Kan jeg bruge stofmundbind?

Du kan sagtens bruge stofmundbind i stedet for medicinske engangsmundbind. Dog bør du være opmærksom på, at et stofmundbind ikke er forsynet med den samme bakteriefiltreringseffekt som eksempelvis et CE-mærket engangsmundbind.
Der er derfor en større risiko for, at partikler og bakterier kan trænge igennem. Når det kommer til CE-mærkede mundbind, er du sikret, at beskyttelsesgraden er bevist og dokumenteret.
Vælger du at gøre brug af stofmundbind, bør du tjekke følgende:

  • Et stofmundbind skal helst have tre lag af tætvævet stof.
  • Mundbindet skal have elastikker, du kan sætte rundt om dine ører.
  • Mundbindet skal kunne vaskes i vaskemaskinen ved 60 grader – helst hver dag.

Læs Sundhedsstyrelsen gode råd til brug af stofmundbind her.

Du kan også finde en guide til valg af mundbind lavet af WHO her.

Kan jeg bruge et visir i stedet for mundbind?

Udover kirurgiske engangsmundbind og stofmundbind findes der visirer. Det kan være mere behageligt for nogle at anvende et visir fremfor et mundbind. Det kan eventuelt benyttes i stedet for et mundbind eller sammen med et mundbind.
Gør du brug af et visir, findes der flere anbefalinger til, hvordan du bruger det korrekt. Det er nemlig lige så vigtigt, at du bruger et visir korrekt, som når du bruger et mundbind. Mange visirer kan genanvendes. Men det er vigtigt, at du vasker, tørrer og spritter det af før og efter brug. Desuden skal du aldrig røre visiret, når du har det på.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af visir her

Guide: Sådan anvendes et mundbind korrekt

Som vi kort har nævnt i ovenstående afsnit, er det vigtigt, at du altid anvender et mundbind på den korrekte måde. Er dette ikke tilfældet, vil dit mundbind hverken fungere som et beskyttende lag for dig selv såvel som for personerne omkring dig. Da det er hele formålet med at bruge mundbind, er det essentielt, at du lærer, hvordan du bruger et mundbind korrekt.
Du bruger et mundbind på følgende måde: 

  • Start altid med at vaske dine hænder grundigt. Brug eventuelt håndsprit.
  • Find mundbindets forside. Det er typisk den side, der er farvet.
  • Mundbindet skal placeres over både din næse og din mund. 
  • Brug elastikken til at sætte mundbindet bag dine ører.
  • Mundbindet skal altid sidde helt tæt til ansigtet. Det må ikke sidde løst.
  • Sørg for at du aldrig rører ved mundbindet, når du har det på.
  • Udskift mundbindet, hvis det er vådt eller snavset samt med jævne mellemrum.
  • Rør aldrig ved mundbindet, når du tager det af. Brug i stedet elastikkerne.
  • Vask dine hænder efter brug. Eventuel sprit dine hænder af med håndsprit.
  • Genanvend aldrig et engangsmundbind, men smid det ud, når du tager det af.

Du kan se en video om, hvordan du anvender mundbind korrekt hos Sundhedsstyrelsen her.

Skal alle bruge mundbind?

Det er ikke nødvendigt for alle personer i Danmark at bruge mundbind. Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet nogle undtagelser såsom for børn op til 12 år eller personer med vejrtrækningsbesvær, med fysiske og mentale svækkelser m.m.
Du bør derfor tjekke, om du skal anvende et mundbind eller ej, hvis du regelmæssigt kører med den kollektive trafik i Danmark. Oplever du ubehag eller gener ved brugen af mundbind, må du gerne fjerne det. Du må ligeledes gerne fjerne dit mundbind, når du eksempelvis skal spise eller drikke.
Situationen i Danmark vedrørende coronavirus og mundbind ændrer sig løbende. Det er derfor en fordel altid at holde dig opdateret omkring eventuelle nye krav og regler hos Sundhedsstyrelsen.