Hvorfor skal jeg bære mundbind?

D
er er mange danskere, som spørger ”Hvorfor skal jeg bære mundbind?”. Det er normalt ikke en del af den danske kultur, hvorfor mange stiller sig uforstående overfor brugen af mundbind. I denne artikel vil vi komme vidt omkring, så du får en bedre forståelse af, hvornår det er et lovkrav, og hvornår der er anbefalinger til, at du skal bruge mundbind samt hvorfor.
Eksempelvis kan mundbind være med til at forebygge smitte, når du er steder i det offentlige rum, hvor det er svært at holde afstand.
Du skal dog være opmærksom på, at du stadig skal overholde Sundhedsstyrelsens 5 råd, også når du bruger mundbind. Det er ligeledes vigtigt, at et mundbind bliver brugt på den rigtige måde, ellers har det den modsatte virkning. 

Anbefaling: Her bør du anvende mundbind i Danmark

Det er en god idé altid at være forberedt ved at have mundbind på dig konstant. Derved kan du hurtigt iføre dig et, når der opstår situationer, hvor det er nødvendigt. Vær ligeledes opmærksom på at overholde de generelle råd med 1–2 meters afstand, god håndhygiejne samt at blive hjemme, hvis du er syg.
Sundhedsstyrelsen har lavet en række anbefalinger i forhold til, hvornår det er en god idé at bruge mundbind. Disse anbefalinger er følgende:

  • Ved tilstedeværelse i store forsamlinger, såsom demonstrationer eller optog, hvor der ikke kan holdes afstand. 
  • Når du er smittet, eller der er risiko for, at du er smittet med coronavirus, og er nødsaget til at være blandt andre mennesker, fordi du skal testes. 
  • I de tilfælde hvor du skal besøge personer i risikogruppen, der ikke er en del af din husstand. 
  • Hvis du selv er i risikogruppen og derved risikerer et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet med Covid-19. Brug mundbind når du ikke kan holde 2 meters afstand. Det kan være, når du handler, er til fødselsdag eller andre arrangementer med mange mennesker samlet. 

Ved brug af mundbind skal det bruges korrekt for ikke at miste sin virkning. Du kan læse, hvordan du bruger mundbind korrekt hos Sundhedsstyrelsen.

Lovkrav: Her skal du anvende mundbind i Danmark

Fra d. 22/8-20 er det blevet et lovkrav i Danmark, at passagerer og personale skal bære mundbind eller visir, når de rejser med eller arbejder i den kollektive trafik. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du medbringer hånddesinfektion eller vådservietter, fordi du bevæger dig steder, hvor der er mange kontaktpunkter.
Lovkravet om mundbind i den kollektive trafik omfatter disse steder:

  • Busser
  • Private fjernbusser
  • Tog
  • Letbanen og metroen
  • Flextrafik
  • Færger
  • Taxier
  • Stationer

Husk at du stadig skal holde afstand og undgå ansigt-til-ansigt kontakt. I de situationer, hvor der ikke kan holdes den anbefalede afstand, såsom når du sidder i en bus, et tog eller fly, anbefales det, at passagererne har ansigtet den samme vej.
Den 4/6-20 lavede den danske luftfartsbranche en aftale med transportministeren. Aftalen handler om, at danske lufthavne og luftfartsselskaber har retningslinjer for en sundhedsmæssig sikker håndtering af Covid-19 i lufthavne og ombord på fly. De retningslinjer, der skal følges, er publiceret af det Europæiske Flyvesikkerheds Sikkerhedsagentur (EASA) og European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) den 21. maj 2020. Læs mere her.
Retningslinjerne går ud på, at du skal overholde de generelle råd fra Sundhedsstyrelsen og bære kirurgisk mundbind, når:

  • Du træder ind i lufthavnsterminalen. 
  • Er ombord på flyvemaskinen. 
  • Du opholder dig i en ankomstterminal. 

Læs mere om lovkrav til at bruge mundbind hos Politi.dk og Sundhedsstyrelsen.

Skal alle bære mundbind i offentlig transport?

Alle rejsende over 12 år i den kollektive trafik, færger og taxi bære mundbind eller visir. Kravet gælder også de ansatte, der har passagerkontakt.
Det har regeringen besluttet på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler krav om mundbind i den kollektive transport i hele landet og på alle tider af døgnet.
Der er dog visse undtagelser. Derfor skal du huske på, at der kan være en gyldig grund til, at en person ikke bærer mundbind i eksempelvis toget. Du kan læse mere om, hvem der skal og ikke skal bære mundbind i vores artikel "Coronavirus og Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Anbefalinger fra WHO: Sådan bør du bruge mundbind

WHO har også lavet en række anbefalinger i forhold til brug af mundbind. De siger: 

  • Personer, der er sunde og raske, skal bruge mundbind i forbindelse med pasning af en person, der er smittet med Covid-19.
  • Når personer hoster eller nyser, skal de bruge mundbind.
  • Mundbind virker kun, når de bruges sammen med god håndhygiejne.
  • Ved brug af mundbind skal du vide, hvordan de anvendes og smides væk på en korrekt måde.

Hvor effektive er mundbind?

Der er stadig brug for mere viden om effekten af brugen af mundbind. Der er allerede lavet videnskabelige studier på området ligesom, der er studier i gang på nuværende tidspunkt, fordi det stadig ikke vides, hvor effektive mundbind er i forhold til at beskytte mod smitte med coronavirus.
Eksempelvis er der en dansk undersøgelse, hvor Salling Fondene har bevilliget fem millioner kroner til en række forskere på fire hospitaler i Region Hovedstaden. Målet med denne undersøgelse er at teste, om mundbind beskytter mod Covid-19 i det offentlige rum. Der er endnu ikke nogle resultater fra undersøgelsen, da det videnskabelige studie stadig er i gang.
Derudover er der lavet en undersøgelse udført af forskere, som har lavet videooptagelser af, hvordan partikler spredes i forskellige situationer: 

  • Når der ikke bruges mundbind.
  • Når der bruges et hjemmelavet mundbind med et lag stof.
  • Når der bruges et hjemmelavet mundbind med to lag stof.
  • Når der bruges et CE-godkendt tre-lags mundbind i medicinsk kvalitet.

De publicerede resultater viste, at et kirurgisk mundbind var det mest effektive i forhold til at blokere for dråber og aerosoler fra tale, host og nys. Et mundbind fremstillet af stof var ikke lige så effektivt. Hvis du ikke kan få fat i et kirurgisk mundbind, skal mundbindet i stof have mange lag.

Sundhedsmyndigheder i hele verden har forskellige anbefalinger og opfattelser i forhold til brugen af mundbind samt, hvor effektivt det er. Der mangler stadigvæk forskning til at konkludere, om mundbind overhovedet kan forhindre smitte med coronavirus. Mange undersøgelser i hele verden er dog i gang med at finde svaret på dette.
Har du brug for mundbind? Hos engangsmundbind.dk finder du CE-mærkede god godkendte mundbind

Viden om mundbind

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Der kommer hele tiden nye råd, anbefalinger og lovkrav i forhold til Covid-19. Det kan derfor være svært at følge med...

Læs mere

Udgivet 24-08-2020

Hvordan virker mundbind?

Hvordan virker mundbind?

Det primære formål med at bruge et mundbind er at skabe en fysisk barriere mellem brugerens mund og næse og respiratoriske...

Læs mere

Udgivet 30-08-2020

Husk mundbind i den kollektive trafik

Medicinsk mundbind Type 2R

Mundbind Type 2R - 50 stk

En tand bedre end andre mundbind. Type 2R er højeste standard for mundbid. 

  • Bakterie filtreringsgrad: 98%
  • CE-mærket og EN14683 certificeret
  • Godkendt i kollektiv trafik og flyrejser i EU
67 Anmeldelser

Fast lav pris: 

99,00 kr

Stk pris:

1,98 kr.
Medicinsk mundbind type 1

Mundbind Type I - 50 stk

Ifølge sundhedsstyrelsen er Type I tilstrækkelig beskyttelse mod Covid-19.

  • Bakterie filtreringsgrad: 95%
  • CE-mærket og EN 14683 certificeret
  • Godkendt i kollektiv trafik og flyrejser i EU
8 Anmeldelser

Fast lav pris: 

85,00 kr

Stk pris:

1,7 kr.
Medicinsk mundbind til børn

Mundbind til børn - 50 stk

Onesize mundbind til børn i alderen 6-12 år.
Garanteret filtreringsgrad på 95%

  • Bakterie filtreringsgrad: 95%
  • CE-mærket og EN14683 certificeret
  • Godkendt i kollektiv trafik og flyrejser i EU
1 Anmeldelser

Fast lav pris: 

149,00 kr

Stk pris:

2,98 kr.